onsdag den 18. januar 2017

En Amerikansk jul

Julen er en helt speciel tid, som bliver fejret med familie og venner. Dette år var julen ret anderledes for mig, hvilket var ret spændende, men fik mig også til at savne dem der hjemme. I USA fejrer de jo julen den 25, hvor børnene åbner gavner om morgenen i deres pyjamas.
Den 24 skulle der dog også ske lidt, og vi tog i kirke om eftermiddagen. Iden vi tog i kirke fik jeg skypet hjem, og ønsket god jul til familie og venner. Efter vi kom hjem fra kirke, kom deres mormor på besøg, som også skulle overnatte her. Vi spiste lidt forret, og de lavede lækker aftensmad. De havde lavet noget kød med flødekartofler og bearnaise sovs, og det var bare super lækkert! Til dessert havde jeg lavet risalamande, men vi fandt aldrig mandlen. Da vi var færdige med at spise skulle børne havde deres besked fra julemanden, om de var kommet på artig listen eller ej. Julemanden er noget man går meget op i her ovre, og min yngste værts dreng var meget nervøs. De havde alle 3 fået en online video besked, lavet personligt til dem, ”fra julemanden”. Heldigvis klarede de den alle 3, og kom på artig listen haha! Senere om aften gav jeg børne lov til at åbne de julegaver jeg havde købt til dem. Jeg havde købt lidt forskelligt i tiger, så det havde heldigvis ikke kostet mig særlig meget. Jeg ved ikke om de kunne lide det eller ej, men jeg tror alligevel de satte pris på det. Inden det var tid til at gå i seng, blev der sat mælk og småkager frem til julemanden, og gulerødder til Rudolf.


Næste morgen blev jeg vækket af børnene ved 7 tiden, og der blev løbet hen til juletræet! Det var endelig blevet tid til at åbne gaver, og det kunne kun gå for langsomt! Julemanden var kommet med de fleste af gaverne, og selvom de 2 ældste børn ikke tror på ham mere, så var de virkelig gode til at spille med på det hele. Det tog dem højest 10 min at åbne alle gaverne, og jeg syntes personligt det er en spøjs tradition, at man bare flår gaverne op. Mine værtsforældre havde været så søde at købe en gave til mig, som var et par UGG støvler. Og da jeg ikke havde medbragt nogle vintersko til USA, så varmer de godt her til vinter!


Julen var en hård tid at være væk hjemmefra, Men jeg fik ringet hjem, og var med til at danse om juletræet over facetime.
Det hjalp også helt klart at vide, at mine forældre ville komme et par dage efter jul! Det fortæller jeg om i næste indlæg.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar