tirsdag den 31. januar 2017

Skole, Basketball og Connecticut

Sidste uge stod på mange nye ting og oplevelser. Jeg er bland andet ”startet i skole”, som enlig kun er 4 timer om ugen de næste 7 uger. Når man er au pair er det et krav at man har 80 timers undervisning, inden for hvilket som helst fag man syntes er interessant. Den kvikke til hovedregning kan så regne ud, at dette fag kun giver mig 28 timer. Jeg skal derfor lave noget mere når dette fag er slut. Jeg har valg at få noget undervisning i engelsk grammatik, da det er noget man altid kan blive bedre til. Skolen er Pace universitet som har beliggenhed i Pleasantville, men engelsk lokalerne ligger dog i White Plains. Så efter jeg har sat børnene af i skole, kører jeg morgentrafikken i møde, da undervisningen starter kl 9. Indtil videre har det været meget spændende, men ikke så udfordrende som jeg havde håbet. Grunden til at jeg skal læse her ovre, er at jeg har et J-1 visa, som er et visa for studerende. Og opfylder jeg ikke kravet om de 80 timer, så kan jeg ikke gennemføre mit år som au pair, og må tage hjem på egen regning. Men et andet krav er også at min værtsfamilie skal betale op til et vist beløb at de fag jeg vælger at læse. Vælger jeg derfor noget der er lidt dyrere, må jeg selv betale resten.   
Så de næste par mandage og onsdage er sat af til skole.


Om tirsdagen var der cluster møde, som jeg valgte at deltage i. Det var nemlig ikke et normalt møde, men i stedet en hyggelig aften i biografen. Efter jeg havde fået fri om aften hentede jeg min nye nabo Jennifer og Yana fra Pleasantville, vi havde ikke tid til at hente Shahar, så hende mødtes vi med ved biografen. Vores counselor Barbara havde købt pizza til os inden, og nogle chips til filmen. Filmen vi havde valgt var en tegneserie ”Sing” og den var faktisk rigtig god. Der var også mange andre au pairs jeg kendte, og det var rigtig hyggeligt at få snakket med dem alle sammen.

Om torsdagen mødtes jeg med Sandra om aften hvor vi fik snakket lidt og spist frozen yoghurt.

Min tyske veninde Anna L. havde fødselsdag om fredagen, og hun havde derfor inviteret til fødselsdag om lørdagen. Inden fødselsdagen om aften havde vores counselor fået nogen billetter til en basketball kamp på Pace universitet. Jeg havde aftalt at følges med Yana og Shahar, men Yana måtte aflyse da hun skulle arbejde. Derfor var det bare mig og Shahar, og jeg fik et lift af hende. Det var en god kamp, og min første live basketball kamp. Pace tabte desværre, men syntes nu de spillede meget godt, og det havde ligget meget lige gennem hele kampen. Jeg overvejer at købe en hættetrøje med deres logo, når nu jeg også går på skolen.
Da jeg kom hjem igen efter kampen, gjorde jeg mig klar til Annas fødselsdag. Vi havde aftalt at mødes på en kinesisk restaurant i Pleasantville kaldes Miyabi for at spise sushi. Det var rigtig lækker, og svært ikke at spise sig fattig! Anna havde udover mig inviteret Vanessa H, Paulina,  Alexa og Greta. Vi tog derefter alle sammen hjem til Anna i Briacliff, hvor vi hyggede med forskellige kortspil og spillede ”pieface”. Det var godt at se nogle af pigerne igen, som jeg ikke havde snakket med i lang tid.





Om søndagen vågnede jeg mystisk nok ret tidlig, selvom jeg ikke havde lavet nogen planer for dagen. Jeg snakkede lidt med Shahar om vi skulle finde på noget at lave, men vi havde begge to problemer med at kunne låne en bil den dag. Jeg snakkede så lidt med min veninde Kim, som er en fuldtids babysitter her fra, om hun ville lave noget. Vi havde før snakket om at tage til et akvarium sammen der ligger i Connecticut, og vi besluttede derfor at tage der hen! Kim kom og hentede mig, og derefter Shahar, og vi satte kursen mod Norwalk i Connecticut hvor akvariet ligger. Det var ikke et særlig stort akvarium, og jeg havde nok forventet lidt mere. Den dag var der også noget chokolade festival/marked, hvilket betød at der var boder over det hele, hvor man kunne købe chokolade og andet snacks til vilde overpriser. Vi købte derfor ikke noget, og tænker at vi nok skal komme tilbage på en mere normal dag. Det var nu hyggeligt nok, og på vejen hjem stoppede vi i Port Chester for at spise aftensmad på Buffalo wild wings. Og så var ugen ellers ovre.










Næste weekend sker der også mange spændende ting, og jeg har nu været her i USA i 5 måneder! Det bliver blandt andet fejret med en lille skitur til Vermont næste weekend! Det glæder jeg mig super meget til!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar